OM

Historien bag Craft-psykologi

  

Hvor begyndte det hele?

Anne ville finde ud af, ”Hvad er kreativitet?”. Det førte hende til et ønske om at læse psykologi for at finde ud af, hvordan man kan forklare glæden ved håndarbejde, og hvilken virkning det har på mennesker at designe og skabe noget fysisk. Hendes væv blev solgt, og hun drømte om ”at få en større stemme offentligt omkring kreativitet”, for nogen skulle jo argumentere for, hvorfor vi skal lave tekstiler – at det virkelig kan noget og ikke bare er tidsfordriv.

Det førte hende til en Ph.d, som kom til at handle om foretagsomhed – hvordan man går fra at have en ide til at handle på den.

 

Forening af to passioner: psykologi og craft

Efter flere år, besluttede Anne sig for at forene sine fagligheder, for at komme endnu nærmere på at finde ud af hvorfor og hvordan det påvirker os positivt at lave craft.  Da hun dykkede ned i feltet, måtte hun til sin store overraskelse finde ud af, at der ingen specifikke bøger eller defineret teori var at finde.

"Kan det virkelig være rigtigt?", tænkte hun. "Har jeg virkelig fundet et hul i psykologien?". Og ja, det havde hun!

Anne gav sig til at definere området, og inden hun fik set sig om, var Craft-psykologi født.

 

Craft-psykologi i dag

I dag udbyder Anne og teamet både uddannelser, workshops, foredrag, konferencer, bøger, diverse udgivelser, og meget mere, om Craft-psykologi.

 

Hvad så nu?

Vi oplever stor interesse og kæmpe udvikling for området, og er i fuld gang med at iværksætte initiativer, som skal gøre viden, teorien og metoderne meget mere tilgængelige for alle. 

En international efterspørgsel har også ramt os, og vi er utrolig stole over at kunne sprede Craft-psykologi udover de danske grænser!

Fremtiden ser bestemt lys og spændende ud! Find alle nyheder på området her.

Find mere viden og inspiration om Craft-psykologi her 

Hvem er vi?

 

ANNE KIRKETERP

Kunsthåndværker, håndarbejdslærer, foredragsholder, forfatter og psykolog, Ph.d. Direktør hos Craft-psykologi

 

Jeg elsker at designe og lade tekstiler vokse frem. Og bygge nye huse og stort set alt andet craft.

Gennem de seneste 34 år har jeg arbejdet med håndværk/håndarbejde, psykologi og foretagsomhed. Det er min store passion at højne respekten for det "Craft" (håndværk og håndarbejde) kan gøre for at øge vores trivsel og livsglæde. Ligeledes er det min passion at sikre foretagsomme mennesker i alle områder at vores samfund.

 

MATHILDE SIGAARD

Udviklingschef hos Craft-psykologi

 

Jeg elsker at gå på opdagelse i genbrugsbutikker og loppemarkeder, og finde unikke ting, som trænger til at blive upcycled.

Det har altid faldet mig naturligt at fordybe mig i håndarbejde og håndværk, og har lige siden jeg var en lille pige, kunnet sidde i timevis og udfolde mig. I dag har jeg gang i mindst 20 projekter af gangen, og kunne snildt finde på flere! Jeg er stolt og glad for at kunne være med til at sprede Craft-psykologi, og give endnu flere mennesker mulighed for at opleve de sundhedsfremmende effekter, det kan have at lave craft.

 
Du kan finde lidt om, hvad jeg har lavet, før jeg var så fantastisk heldig at blive en del af Craft-psykologi teamet her 
Video Poster Image

"20-25% af Danmarks befolkning laver håndarbejde eller håndværk, men der fandtes ikke rigtig noget forskning om psykologien bag. Det synes jeg var en kæmpe fejl, og derfor gik jeg i kast med at opfinde begrebet og forskningsfeltet Craft-psykologi."

 
Anne Kirketerp, ophavskvinden bag
Craft-psykologi

"Man får ro på sig selv, når man sidder med et sytøj eller har noget andet mellem hænderne; det gælder for alle aldersgrupper."

 
Citat: Hendes Majestæt Dronning Margrethe II´s sidste nytårstale 31. december 2023.

ANNES HISTORIE

 

Anne Kirketerp (f. 1972) er uddannet kunsthåndværker, håndarbejdslærer, psykolog og ph.d. i motivation og foretagsomhed. Tidligere højskolelærer, faglig leder på CEI, Aarhus Universitet og
forskningsleder på VIA UC. I dag foredragsholder, forsker og forfatter. Anne Kirketerp har brugt årtier på at udvikle fag- og forskningsområdet Craft-psykologi og den certificerede uddannelse i de psykologiske effekter af craftpraksis, som sammen med motivation og foretagsomhed er hendes primære ekspertområder.

Annes CV

Overordnede

Konsulent / ekspert indenfor innovation, foretagsomhed, motivation, nye undervisningsformer i forskellige områder af folkeskolen, gymnasier, UC’er, Universiteter, Ministerier.

 

Underviser på Master i Positiv psykologi, på AU, Vejlederuddannelsen ”Resursefokuseret vejledning”, Craft-psykologi uddannelsen i eget regi.

 

Foredragsholder på en lang række konferencer og kurser rundt om i Danmark indenfor: Foretagsomhed, Skubmetoden, Motivation, Innovation og Craft-psykologi.

Vi deler viden og inspiration

Vores nyhedsbrev er fyldt med inspiration, viden og vigtige nyheder. Det er bl.a. her vi deler de første informationer om vores uddannelser.